Det var ikke markerne jeg kom fra. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Vidste du det? Du trak mig med til de yderste bjerge.

Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg forsvinder ikke. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?