Jeg lå og lyttede til dit hjerte. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.
Taster en sætning i mørket, i lyset. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.