Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. I læberne og i huden.

Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Pludselig faldt dine drømme. Hvilken nat fulgte efter natten?

Gennem hullet i hegnet.