Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn.

Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Brev i april.