Indimellem nogle ord. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken.

Du trak de yderste. Har vi øjne? I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Nu er der en uro i kroppen.