Ikke glemme. Er du på den anden side af havet? Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Du ville sige noget, du tav.
Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Et rum, et rum. Intimiteten i skriften. Nu er der en uro i kroppen.