Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Uforståelige sætninger. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Stod imod, men gjorde intet. Glashænder. Dansende, legende, lyttende. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Nu er der en uro i kroppen. Intimiteten i skriften. Om andre lande, andre folk. Havde du fundet en grøn sten? Stjernekontinent. Tingene tøver. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.