Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Sætningerne er et hav.

Ikke var muligt at komme derind.

Vi taler om andre betingelser for nærvær.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Nætterne. Ugerne.

De bløde bakker udenfor byen.