En uro i kroppen. Der løb sætninger ud af dine bryster, die, die, die. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. To skjorter hænger til tørre i værelset, en er krøllet, den anden vil ikke rettes ud. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Dine læber, dine læber, dine læber. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene.