Hvor længe havde du drevet i vinden? Træerne. Du kan være. Var det markerne? Bussen skrev til dig. Vidste du? Alene?

Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen.

I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår.