Sammen lå vi og kortlagde: Mørket kaldte vi mørket. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Du siger noget om månen.