Rød. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Der er en som har vendt sin trøje omvendt.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.