Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Jeg i dit hjerte.

I dagen var en nær stemme næsten vågen. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Var det skovene du kom fra? I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed.

Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.