Dine grene skygger for min mund. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Derinde bag ordene. Nætterne. Ugerne. Det handler om dine inderste tanker: alting buffer i mine sætninger. Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Nordlyset tøver i vores stemmer.

Lyset afventer afgang. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.