Min vejrtrækning er søvnens uro, er den søvnløses uro. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! Jeg på overfladen. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen. Jeg på overfladen.
Jeg på overfladen. Jeg på overfladen.
Sikke dog et digt, at slutte årets roskilde af med.
Det er sgu smukt 🙂
Ja. Vel egentlig helt magisk.