Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Ikke var muligt at komme derind. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Derinde bag skoven.