Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Rød.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Nu skriver jeg igen på det stille. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.