Hav d 17.10.17 11:46:11 til 11:51:04

Et brev. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille.

Jeg ryster en tilfældig bog. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Skriv et svar