Og vi vågnede. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Intimiteten i skriften. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.