Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Det dybeste af alt er huden. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Bøgerne varslede en kommende tid. Så var der en, der lyttede til skovene. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Brev i april.
Afsindighed. Udsalgsvarer. Det generte i skriften. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.