Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Derinde bag bjergene. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn.