Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Der løber ord ud af min hud. Alene? Indimellem sagde du nogle ord.

Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed.

Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.