Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Det var før du. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Oplæsning for intetheden. Der var noget som gled med videre. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.