Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Når du siger mit navn, svarer min krop. Hvad med den himmel? Et brev.

Uden grund. Et brev.