På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Farverne. I læberne og i huden. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Brændte det friske løv virkeligt? De matte hemmeligheder inde i træet. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. Der var noget som. Sandet.

Det gør noget. Skrid, svarede du. Intimiteten, skriften.