Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Det? Mod de yderste bjerge.

Var dine drømme imellem læber? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Er du på den anden side af havet? Jeg havde endnu ikke mødt dig. Du foldede dig ind i mine ord. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Dine diamanter lyser i min mund. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.