Ordene, små toppe af skum. Stod imod, men skrev: intet. Sådan svarede du. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.