Lyskrydset. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Var jeg? Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. Nu skriver jeg igen på det stille. Ikke glemme. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.