Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Altid er det dette langsomme blik. Om andre byer, andre verdener.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Sådan svarede du. Hvorfor de yderste? Som at læse glemte aviser. Kan jeg skrive sådan? Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.