Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Jeg, den skrøbelige sandhed. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Et sted derinde er der et lille funklende grønt. Lyset afventer afgang. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?