Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Tvivlen, at stå på kanten af bjergene og betyde stilhed.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Dagene. Ugerne. Sandstorm.