Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Hvilken dag fulgte efter dagen? Det der blæser. Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.