Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Og vi vågnede. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.