Vi taler om andre betingelser for nærvær. Dine sætninger. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. At lytte gav ikke længere mening. Tågen i skovene i udsigten. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.