Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Min ene pen er rød og den anden sort. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.