Dit navn var alt jeg hørte. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. På et stort stykke hvidt papir. Jeg vågner og ser dig, dine øjne.

Nordlysets techno, synger du, er det fremmede sprog. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.