Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. Af alt det kroppen også er. I bussen til dig.
Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Var det markerne?
I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.