I bussen skrev jeg en sms til dig. Sandstorm. Det kunne forsvinde.

Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.

Alting ligger bag alting. Dansende, legende, lyttende. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.