Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Over murbrokkerne. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.