Landskab d 3.03.17 10:47:02 til 10:47:53

Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Her er dagen allerede langt foran mig.

Solens sind. Oppe på bakken. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Altid er det dette langsomme blik. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. På en rude. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *