Landskab d 1.03.17 17:49:23 til 17:49:47

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Jeg forsvinder ikke. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *