Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Jeg har skrevet et kort til dig. Vores land. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.