Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav? Sandet. Asfalt. Ubeslutsomhed. Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd.