Bøgerne hvilede omkring kaffen. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Bordet vipper. Mørket kaldte vi mørket.