For hvert lag af betydning i stenene. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Der var noget som. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Vi er en samtale bag øjnene.

Her er dagen allerede langt foran mig. Oppe på bakken.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Jeg går bare og venter på den fucking sol.