Dit navn i skyggerne. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Kan jeg skrive sådan? Sort. Oppe på bakken. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.