Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Der falder binære sansninger ud af min mund. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.
Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?