Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide.
Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.