Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Det gør ikke noget. Træerne. Det gør ikke noget. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Sætningerne er et hav. Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven.