Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Og en anden dag: Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Nordlyset tøver i vores stemmer.